U21-landstræneren taler med Gaaei: ‘Anton kommer hjem med godt humør’
Anton Gaaei har været gennem en hård periode, siden den unge danskers kamp for Ajax mod Feyenoord i september. Nu er Gaaei igen udtaget til U21-landsholdet, og landstræner Steffen Højer er imponeret over den danske back.
Anton Gaaei var virkelig i vælten i slutningen af september.
Det startede med en fejlaflevering på banen, og siden føj det om sig med skriverier og udtalelser fra både eksperter og sportsdirektører.
Meget at tage ind for en ung fodboldspiller, men den danske U21-landstræner Steffen Højer har respekt for måden, Gaeei har tacklet situationen på.
For det er gået hurtigt for den 20-årige viborgenser, fortæller Steffen Højer til campo.dk.
– Fodbold kan være brutalt nogen gange, og nogen gange går det sindssygt hurtigt. For Anton er det kun gået en vej i halvandet år, hvor han virkelig har fået meget kredit og gjort det rigtig godt.
– Så er der den her fodboldkamp, hvor han selvfølgelig laver en fejl. Og der synes jeg, Anton har været god til at håndtere det, fortæller U21-landstræneren.
Der var kritik af Gaaei efter Feyenoord-kampen, blandt andet fra landsmanden Kenneth Perez. Men Højer roser Gaaeis indstilling overfor omverdenen.
– Anton siger “jeg har lavet en fejl, det er der ingen, der er i tvivl om, men det skal jeg nok arbejde mig ud”, og hvad så alle andre mener om det, der har Anton gjort det rigtigt fint.
Ajax vil gå rettens vej: Revser afgørelse fra fodboldforbund– Han skal jo vælge, hvem han gider at høre på, hvem der kommer med noget fornuftigt.
Steffen Højer har udtaget Anton Gaaei til den kommende kamp mod Tjekkiet, og landstræneren fortæller, at han har en fin kommunikation med Ajax-backen i det daglige. Derfor er Højer også fuld af fortrøsning på Gaaeis vegne.
– Jeg er sikker på Anton kommer ind i samlingen med godt humør, slutter landstræneren.
Det danske U21-landshold møder Tjekkiet på udebane i EM-kvalifikationen tirsdag den 17. oktober klokken 18.
Viborg-sportschef Agesen forsvarer Gaaei og bekræfter: Dialog var direkte med Ajax