Se målet: Uhre bombede på ny i Philadelphia-sejr i MLS
Mikael Uhre nettede på ny for Philadelphia Union, da man tog tre vigtige point i toppen af MLS.
Mikael Uhre nettede igen.
Natten til torsdag var den tidligere Brøndby-bomber i aktion i MLS med Philadelphia Union, hvor Atlanta United kom på besøg.
Og danskeren skulle vise sig at spille en afgørende rolle i kampen, der tilmed endte med en 3-2-sejr til Uhre og co.
En tre-målsføring til Philadelphia blev sat i stand på ni minutter kort inden pausefløjtet.
Efter 39 minutter blev de tre lynscoringer påbegyndt af Daniel Gazdag, der bragte Philadelphia foran på et flot udført saksespark, inden Uhre så kom på tavlen to minutter efter på en solotur og en resolut afslutning.
I første halvlegs tillægstid blev det også til 3-0, og selvom Atlanta satte to kasser ind i anden halvleg, så var det ikke nok til at hente den solide Philadelphia-føring.
Se Uhres 2-0-scoring nederst i artiklen!
Uhre og Philadelphia vendte nederlag til storsejr – Messi med to oplægDermed er Philadelphia stadig at finde på MLS’ tredjeplads.
Nattens mål var Uhres scoring nummer ni i indeværende sæson, mens han oveni hatten har lavet seks oplæg.