
FC Barcelona bekræfter: Lewandowski er skadet
FC Barcelonas Robert Lewandowski måtte udgå med en skade i onsdagens kamp mod FC Porto. Torsdag er stjernen blevet testet, og nu er klubben ude med nyt om den polske angriber.

Lewandowski er noteret for seks mål og fire assists i sæsonens ti kampe.
Og dem må det catalanske storhold undvære i den kommende tid, for den 35-årige angriber er ramt af en skade.
Efter 34 minutter i onsdagens Champions League-kamp mod FC Porto, måtte lade sig udskifte med en skade. Og torsdag giver klubben sidste nyt om angriberen på sin hjemmeside.

– Tests udført torsdag morgen har afsløret, at Robert Lewandowski har forstuvet sin venstre ankel og vil være ude, indtil skaden heler.
FC Barcelona møder i slutningen af oktober Real Madrid i ‘El Classico’, og det bliver altså en kamp mod uret for at få Barcelonas polske stjerne klar til opgøret.
