Conference League

Historisk aften på Færøerne: Klaksvik tager første point nogensinde i Europa

Klaksvik fik klubbens og landets første point i et europæisk gruppespil, da det blev til point mod Lille.

Klaksvík spillede den første europæiske gruppespilskamp nogensinde for et færøsk hold.
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Kí Klaksvik kunne bryde ud i jubel efter 0-0.

Ikke en sætning man hører hver dag, men torsdag aften var det dog realiteten, da de færøske miniputter på hjemmebane på Island fik et stort point mod franske Lille i Conference League.

Dermed har Klaksvik nu fået klubbens første point i et europæisk gruppespil nogensinde – og det er også det første europæiske point nogensinde til et hold fra Færøerne.

Trods den forventede klasseforskel mellem de to mandskaber, var Lille på ingen måde en for stor mundfuld for Klaksvik.

Selvom den tidligere FCK’er Hakon Haraldsson spillede hele kampen for det franske mandskab, så kunne hverken han eller andre fra Lille finde vejen til netmaskerne. Tværtimod blev det ofte forkrampet, når de nærmede sig færingernes felt.

Færingene stillede med to danskere i den bagerste række, da både Patrick da Silva, der tidligere har tørnet ud for blandet andet Brøndby og Lyngby, og Claes Kronberg, der har slået sine folder i Nykøbing FC for over 10 år siden, spillede en flot kamp.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

De kan nu sammen med holdkammeraterne, staben, ledelsen og resten af Færøerne glæde sig over en fantastisk aften, der nok først lige er startet for dem.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P