Officielt: Seks værtsnationer fordelt på tre kontinenter til VM 2030
VM 2030 kommer til at have intet mindre end seks værtsnationer fordelt på tre forskellige kontinenter.
Seks lande og tre kontinenter.
Værtsnationerne for VM 2030 bliver en unik omgang.
Således har FIFA onsdag oplyst, at lande fra Afrika, Europa og Sydamerika alle er med i værtskabet.
De i alt seks nationer, der i 2030 kan kalde sig værter for VM-slutrunden i fodbold, er Uruguay, Argentina, Paraguay, Marokko, Spanien og Portugal.
Portugal, Spanien og Marokko bliver de ‘rigtige’ værter for VM 2030, mens Uruguay, Argentina og Paraguay dog stadig får del i værtskabet.
De tre sydamerikanske nationer får nemlig hver især æren af at skulle være vært for én kamp ved slutrunden.
Det sker som en markering af, at det første VM nogensinde fandt sted 100 år tidligere i Uruguay, som også endte med at vinde turneringen.
FIFA oplyser, at Marokko, Spanien og Portugal med værtskabet også er kvalificeret til slutrunden.
Der oplyses ikke umiddelbart noget om, at det skulle være tilfældet med Uruguay, Argentina og Paraguay.
Medie: FIFA vil undersøge Nuamah-handelDet er aldrig sket før, at VM er blevet afholdt på tre forskellige kontinenter.
VM 2026 bliver med USA, Canada og Mexico som værter.