Premier League

Kompany hylder Bruun Larsen efter fantastisk mål

Der er store roser til Jacob Bruun Larsen fra sin manager Vincent Kompany, efter at danskeren blev helten for Burnley med sin sene matchvinderscoring mod Luton Town i Premier League.

Jacob Bruun Larsen blev helt for Burnley
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Jacob Bruun Larsen scorede tirsdag sit første Premier League mål – og hvilket et.

Danskeren krøllede bolden med venstrefoden op i det lange hjørne mod Luton. Scoringen faldt få minutter efter Luton havde udlignet, og danskeren blev dermed helten i Burnleys 2-1 sejr.

Burnley-manageren var da også fuld af lovprisninger for danskeren efter kampen.

Her blev Kompany spurgt af engelsk tv, om han vidste, at Jacob Bruun Larsen havde sådan et mål i sig.

– Ja, det var derfor vi hentede ham, grinede belgieren.

– Han var engang en af de unge store talenter i europæisk fodbold. Vi har alle haft forskellige rejser, men han har kæmpet en del.

– I dag viste han en fraktion, et lille glimt af det potentiale han har. Han er en spændende spiller at have i holdet, sluttede Kompany.

Det var sjette kamp i Premier League for danskeren, og første sejr i rækken for Burnley.

Se danskerens flotte matchvinderscoring øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P