Engel’sk forløsning: Carrick roser dansker efter succeskamp
Danske Lukas Engel skiftede til Middlesborough forud for denne sæson. Og efter en hård start i det engelske, var der endelig succes på banen for danskeren tirsdag aften.
Engel har været henvist til Middlesbrough-bænken i de seneste to kampe forud for tirsdagens opgør mod Cardiff.
Men mod Cardiff var backen tilbage blandt Michael Carricks udvalgte, hvor danskeren var med til at sikre en 2-0 sejr i Championship
Han assisterede blandt andet til Middlesbrough første scoring, og havde flere gode aktioner i kampen.
Og der var rosende ord til Engel fra hans manager efter kampen.
– Jeg syntes, at hans præstation generelt var rigtig god. Jeg var rigtig glad på hans vegne, for det er ikke nemt at komme tilbage på holdet, når man ikke har spillet i et stykke tid, fortalte den 42-årige træner til den lokale avis Teesside.
Officielt: Silkeborg sælger forsvarsprofil til engelsk klubDanskeren gjorde sig særligt bemærket med assisten til Isaiah Jones’ 1-0 mål, hvor Engel generobrer bolden i Cardiffs felt, og slår en hård flad bold ind i det lille felt til Jones.
Men for Carrick var det ikke kun assisten, der var god.
– Jeg synes, at det største øjeblik var der, hvor han forhindrede et mål, for at være ærlig. Han får ramt bolden, så den flyver på stolpen, hvilket var et rigtig stort øjeblik for ham. Han sætter efterfølgende vores mål op, som er et ‘headline-moment’, om du vil.
– Det var en fantastisk aften for ham, og jeg er virkelig glad på hans vegne, slutter den tidligere Manchester United-spiller.
Næste kamp for Engel og Middlesbrough er på lørdag, hvor Sunderland venter på udebane i Championship.
Michael Carrick glæder sig over Engel-tilgang: Ser frem til at arbejde med ham