Dårlig kamp for Salzburgs danskerduo: ‘Vi savnede intensitet’
Både Maurits Kjærsgaard og Mads Bidstrup startede inde for Red Bull Salzburg, da østrigeren tabte på hjemmebane til Real Sociedad tirsdag aften. Der manglede intensitet, lød det efter kampen.
Det var et tamt Salzburg-hold med Bidstrup og Kjærgaard på midten, der tirsdag tabte fortjent til Real Sociedad.
Maurits Kjærsgaard blev flået ud i pausen, og Mads Bidstrup fik fyraften efter lidt over en times spil.
Gerhard Strubers østrigske mandskab imponerede ellers i første kamp mod Benfica, hvor Salzburg vandt 0-2 på udebane, men tirsdag mod Real Sociedad var østrigerne bagud med to mål før der var spillet en halv time.
Danske Mads Bidstrup var da også en skuffet mand efter kampen
– Det var en virkelig dårlig første halvleg, uden intensitet, sagde danskeren ifølge Sky Sport.
– Vi er nødt til at være der fra det første minut, det lærte vi på den hårde måde i dag.
Mads Bidstrup leverer i første hjemmekamp for SalzburgMads Bidstrup, der havde døjet med skade i skinnebenet op til kampen, var dog imponeret af den baskiske modstander, som i følge danskeren, flyver under radaren hos de fleste.
– Vi spillede mod et virkelig godt hold i dag, så de fortjener også kredit. Det er et af de mest undervurderede hold in dette års Champions League, sluttede danskeren.
Næste Champions League opgave for Bidstrup, Kjærgaard og Salzburg er 24. oktober mod Inter i Milano.
Mål og Highlights: Kjærgaard og Bidstrups Salzburg fik ørene i maskinen mod Sociedad i Champions League