Bruun Larsen efter drømmemål og matchvinder-rolle: Lang rejse for mig
Danske Jacob Bruun Larsen scorede tirsdag aften et drømmemål for Burnley i Premier League, og efter kampen afslørede han, at det har været en lang rejse for ham, før han kunne indtage rollen som matchwinner i Premier League.
Jacob Bruun Larsen er så populær i Burnley FC, at han nu har fået sin egen sang.
Men det vender vi tilbage til.
Danskeren scorede tirsdag aften et af de vigtigste mål i sin karriere, da han blot fem minutter før tid afgjorde Burnleys udekamp i Premier League mod Luton Town med en vanvittig flot scoring til 2-1.
Efter kampen på det legendariske stadion Kenilworth Road satte den dansk kantspiller ord på den rejse, han har haft de seneste år, hvor skader også har præget den hurtige offensivsspillers karriere.
– Jeg har mange forskellige billeder i mit hoved efter kampen, og det har været en lang rejse for mig personligt. Alle har deres egen historie, som manageren også fortalte os i omklædningsrummet, og alle har deres egen baggrund, og hvor de kommer fra. I dag bliver til et billede, jeg kan se tilbage på, når jeg bliver ældre, sagde Jacob Bruun Larsen til Burnleys egen TV-kanal efter kampen.
Mål og Highlights: Højlunds to mål var ikke nok i Manchester Uniteds nedtur mod GalatasarayOg så tilbage til det med sangen som Burnleys fans har opfundet til Jacob Bruun Larsen. En passende gestus til danskeren, hvis start i Premier League kulminerede tirsdag aften, da han sikrede Burnley og Vincent Kompany tre vigtige point i sæsonens første sejr.
– Jeg har aldrig rigtig haft en sang før. Det er første sang, jeg har fået fra fans, så jeg nyder det virkelig. Der var fantastisk støtte i dag, og du kunne høre dem hele tiden. Det var en god dag, og det glemmer jeg selvfølgelig ikke, sagde danskeren i interviewet, som du kan høre i sin fulde længde herunder.
Hvis du vil gense Jacob Bruun Larsens drøn af et langskud, så kan du se det i toppen af artiklen eller klikke her.
Se målet: Bruun Larsen blev matchvinder i PL-kamp mellem Burnley og Luton