Bah skadet tirsdag: Benfica-træner giver kort update
Den danske landsholdsback måtte udgå med en skade efter 22 minutter tirsdag aften mod Inter i Champions League. Nu er landsholdsbackens træner ude med en kort opdatering.
Alexander Bah var en del af den trup, landstræner Kasper Hjulmand udtog tirsdag middag, men bare få timer senere måtte Bah altså lade sig udskifte med en skade.
Danskeren har døjet med skader i begyndelsen af denne sæson hos Benfica, og efter tirsdagens nederlag til Inter gav træner Roger Schmidt sidste nyt om Bah.
– Bah er skadet med nogle problemer i foden. Han følte for meget smerte, fortalte den tyske træner på pressemøde.
Fynboen døjede også med skade i foden under seneste landsholdssamling, og var nødt til at melde afbud til Finlandskampen som følge heraf.
Inter vandt kampen 1-0 over Benfica, og du kan se mål og højdepunkter fra kampen øverst i artiklen.
Hjulmand med skidt nyt om Alexander Bah: Vi bliver klogere senere