3F Superligaen

Siden “Blodbadet” i 2010: Alm er langt fra den dårligste træner i OB

Kriseskyerne er trukket ind over Ådalen i Odense, og OBs mange nederlag i denne sæson har fået fansene til at kræve træner Andreas Alm fyret. Men Alm har langt fra den dårligste træner i OBs nyere historie.

Andreas Alm er ikke den dårligste OB-træner
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Fodbolddanmark så måbende til i 2010, da OBs øverste ledelse valgte af fyre den ellers succesfulde trio med Kim Brink, Lars Olsen og Viggo Jensen.

“Blodbadet i Ådalen” markerede starten på en foreløbig 13 år lang nedtur i det fynske, hvor ni forskellige trænerkonstellationer har forsøgt at få den fynske skude på ret kurs.

Lige nu er det svenske Andreas Alm, der sidder med rorpinden, men efter en sæsonstart uden sejr på hjemmebane og med fire nederlag i træk, er fansene begyndt at kræve svenskerens afgang.

Men Andreas Alm er langt fra den dårligste træner i OBs nyere historie.

OB har foreløbigt skrabet 113 point til sig under Alms ledelse. Det er 1,40 point per kamp, og det giver Alm en ganske høj placering blandt OBs trænere siden Lars Olsens afgang i 2010.

Poul Hansen er foreløbig den OB-træner med dårligste snit i perioden, og Michael Hemmingsen er den bedste.

Se listen over de bedste fynske trænere siden 2010 her:

  1. Michael Hemmingsen (2021) – 11 kampe, 1,64 point per kamp
  2. Jakob Michelsen (2018-2021) – 106 kampe, 1,42 p./k.
  3. Ove Pedersen (2014-2015) – 24 kampe, 1,42 p./k.
  4. Andreas Alm (2021-) – 81 kampe, 1,40 p./k.
  5. Henrik Clausen (2011-2012) – 54 kampe, 1,35 p./k.
  6. Kent Nielsen (2015-2018) – 110 kampe, 1,30 p./k.
  7. Troels Bech (2012-2014) – 82 kampe, 1,17 p./k.
  8. Uffe Pedersen & Henrik Clausen (2010) – 11 kampe, 1,09 p./k.
  9. Poul Hansen (2010) – 11 kampe, 0,73 p./k.

Tal er hentet fra Transfermarkt.com

Til sammenligning fik Lars Olsen 1,84 point per kamp i 115 kampe, da han stod i spidsen for OB fra 2007 til 2010.

Mål og Highlights: OB-krisen fortsatte, da Lyngby sejrede efter manglende strøm til VAR-vognen i Odense

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P