Premier League

Medie: Liverpool øjner Salah-erstatning i Wolves

Mohamed Salah har længe været rygtet væk fra Liverpool, og nu melder et engelsk medie, at Premier League-klubben har set sig varme på en erstatning, der allerede spiller i den engelske liga.

Mohamed Salah under opvarming til kampen mellem Tottenham og Liverpool.
Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er efterhånden en offentlig hemmelighed, at Saudi Arabien har en stor drøm om at hente Liverpools Mohamed Salah til deres liga.

Gennem transfervinduet denne sommer gik rygterne på flere gange, at egypteren ønskede at forlade England, og at et skifte var tæt på.

Det lykkedes dog for Jürgen Klopp og Liverpool at beholde deres offensive talisman. Men ifølge et engelsk medie så begynder Merseyside-klubben nu at forberede sig på det værste.

Her skulle flere navne være i spil, mens det varmeste navn allerede befinder sig i England.

FootballTransfers skriver nemlig, at Liverpool skulle have et godt øje til Wolverhamptons portugisiske angriber, Pedro Neto, der har været flyvende i denne Premier League-sæson.

Liverpool skulle dog være utilfreds med Wolves’ nuværende prisvurdering af Neto, mens klubben også frygter, at Premier League-konkurrenterne vil sætte prisen yderligere op, hvis Salah skulle forlade den røde del af Merseyside.

31-årige Mohamed Salah skiftede til Liverpool i 2017. Her er det siden blevet til 313 kampe, hvori egypteren har scoret 190 mål og lavet 83 assist.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P