Krisen kradser i OB: Assistenttræner henvist til tribunen
OB's cheftræner Andreas Alm er for alvor kommet under pres efter en stribe af dårlige resultater. Nu ser det også ud til, at der knas i forholdet med assistenttræneren, der har været henvist til tribunen i de seneste kampe.
Lyngby forværrede OB-krisen mandag aften.
Her kunne OB-cheftræner Andreas Alm se sit hold tabe 2-1 til Lyngby hjemme i Odense.
Èn der dog ikke så med fra sidelinjen, var OB-assistenten Frank Hjortebjerg, der for tredje superligakamp i træk måtte finde plads på lægterne væk fra holdet.
Ifølge Ekstra Bladet skyldes det, at de to trænere ikke længere er på talefod, imens den officielle historie fra Alm lyder på, at Hjortebjerg har fået til opgave at levere analyse på OB’s nye treback-kæde fra tribunen.
OB har ikke selv kommenteret sagen, men tidligere har Andreas Alm udtalt til Ekstra Bladet, at der er udfordringer i det daglige arbejde på træningsbanen:
– Vi har lavet nogle justeringer til træning, men ellers har alle det job, de gerne vil have. Teamet består af otte personer. Det er altid en udfordring. Vi har skiftet konditionstræner tre gange, siden jeg kom til, så der er altid ting at arbejde med.
Siden “Blodbadet” i 2010: Alm er langt fra den dårligste træner i OBNederlaget til Lyngby var OB’s fjerde i træk i Superligaen, og holdet befinder sig på en øjeblikkelig 10. plads.
Næste gang OB skal i aktion er mod FC Nordsjælland, der har vundet tre kampe i træk.