AC Milan-profil om VAR: Eliminer det
AC Milan-spilleren Christian Pulisic er ikke den store fan af VAR og mener, at teknologien burde fjernes fra fodbolden.
Det meget omtalte VAR blev officielt indført under VM-slutrunden i 2018. Sidenhen har det stået til mål for stor diskussion i fodboldverdenen.
Så sent som i weekendens kamp mellem Tottenham og Liverpool trak VAR endnu engang negative overskrifter, da VAR-vognen ikke valgte at blande sig i forbindelse med et Liverpool-mål, som blev annuleret for offside.
Kæmpe VAR-brøler mellem Spurs og Liverpool: Dommerforbund lægger sig fladt nedDet har igen fået diskussionen til at stige blandt de fodboldkyndige, og nu blander AC Milans Christian Pulisic sig også i debatten.
Den amerikanske offensivspiller er nemlig ikke fan af videtekonologien.
– Eliminer det helt. Jeg har på ingen måder noget imod “Goal-line Technology”. Det synes jeg er godt efter min mening. Men ellers så er VAR en af de slags ting, at hvis det går din vej, så elsker du det, men går det mod dig, så hader du det. Men overordnet som fan, så synes jeg, at vi er bedre uden det, siger Christian Pulisic til Men In Blazers.
Senest blev den danske Superliga også ramt af en VAR-skandale, da Lyngby BK mandag aften besejrede OB på udebane.
Her scorede Lyngby til 0-2 på et mål, der skulle have været dømt offside i opspillet. VAR-vognen var dog løbet tør for strøm, hvilket betød, at kampen måtte foregå uden VAR. Det kan du læse meget mere om her.