Champions League

Thomas Tuchel har store roser til overs for Jacob Neestrup forud for mødet i Parken

Thomas Tuchel virker bestemt ikke til at tage for let på tirsdagens opgave i Parken, hvor FCK-cheftræner Jacob Neestrup bliver hans direkte modstander ude i de tekniske felter.

Thomas Tuchel har store ord til overs for FCK-cheftræner Jacob Neestrup.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Jacob Neestrup stod i sidste sæson overfor en af historiens allerstørste fodboldtrænere i form af Pep Guardiola, da F.C. København og Manchester City tørnede sammen i Champions League.

Tirsdag kommer den 35-årige FCK-cheftræner så til at stå overfor endnu en af fodboldens store trænernavne, når FC Bayern München gæster Parken.

Her er det Thomas Tuchel, der foruden at stå i spidsen for den sydtyske storklub også har gjort sig som cheftræner i Dortmund, Paris-Saint Germain og Chelsea – sidstnævnte førte han til triumf i Champions League i 2020/21-sæsonen.

Men selvom den tyske cheftræner i Bayern München har prøvet sig af mod den absolutte elite indenfor trænergerningen gennem de seneste mange år, så virker han ikke til at forklejne tirsdagens opgave mod FCK og Jacob Neestrup.

I hvert fald har han ganske pæne ord til overs for den yngre FCK-træner.

– Han er en meget ung og meget succesfuld træner. F.C. København er serie-vindere i Danmark. Han har en tydelig og genkendelig stil.

– Vi forventer, at de stiller op i en 4-3-3. De forsøger at være kompakte, de er farlige på omstillingerne og vi forventer et mix af lange afleveringer og pasningsspil, sagde Thomas Tuchel på mandagens pressemøde ifølge klubbens profil på det sociale medie X.

Tuchel inden Champions League-brag i Parken: Vi vil slutte F.C. Københavns stime

Kampen mellem F.C. København og Bayern München fløjtes i gang i Parken tirsdag klokken 21.00 og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P