Premier League

Liverpool kræver svar: Vil have lyden fra dommernes kommunikation

Liverpool vil til bunds i den VAR-fejl, der endte med at koste en scoring i weekendes nederlag mod Tottenham.

Liverpool

VAR og Liverpool var ikke ligefrem bedste venner lørdag.

Blandt andet Luis Diaz’ underkendte scoring har efterfølgende været genstand for megen omtale, og der hersker da heller ikke længere tvivl om, at det var en fejl fra VAR’s side.

Liverpool er dog ikke færdig med at bore i situationen endnu, og forsøger nu at komme helt til bunds i, hvordan en sådan fejl kunne ske.

Mandag skriver BBC.com, at den engelske storklub har sendt en formel anmodning om at få udleveret lyden fra kommunikationen mellem dommerne, da målet blev underkendt – og sidenhen ikke ændret til at være et gældende mål.

Her fejlede den assisterende videodommer, da han ikke fik omstødt kendelsen om det underkendte mål. Informationen nåede tilsyneladende ikke frem til kampens dommer inde på banen.

PGMOL, dommerorganet i professionel fodbold, har siden udtalt, at fejlen skyldes en “markant menneskelig fejl”.

Søndag meldte Liverpool ud, at det var “uacceptabelt” og at “sportens integritet var blevet undermineret“.

Kæmpe VAR-brøler mellem Spurs og Liverpool: Dommerforbund lægger sig fladt ned

Det oplyses ikke, om Liverpool forventes at få opfyldt sit ønske om at lytte med til dommernes kommunikation – eller mangel på samme.

Tottenham endte med at vinde kampen 2-1.

Du kan se den omtalte situation i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P