3F Superligaen

Eksperter hylder Brøndby-duo efter flot sæsonstart

Brøndbys to wingbacks har fået en god start på sæsonen, og fulgte trop med en flot kamp i Hvidovre, hvilket giver roser med på vejen.

Marko Divkovic kom på tavlen for Brøndby mod Hvidovre.
Brøndbys Marko Divkovic scorer til 0-1 under superligakampen mellem Hvidovre IF og Brøndby IF i Hvidovre søndag den 1. oktober 2023.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)

Seks sejre i de seneste syv kampe.

Dét er facit for Jesper Sørensen og Brøndby. Noget klubbens to wingbacks har stor andel i.

Marko Divkovic og Sean Klaiber har nemlig spillet ganske fornemt i Superligaen hidtil, hvilket blev fulgt op søndag mod Hvidovre, hvor specielt Divkovic kom i rampelyset med både mål og oplæg.

Det fik efter kampen Discovery+’s to eksperter Thomas Gravesen og Lars Jacobsen til at komme med flotte ord om de to wingbacks fra Vestegnen.

– Vi ser jo, hvor langt de løber, og hvor ivrige de er for at deltage i spillet. I det næste klip ser vi Klaiber løbe over 50 meter, hvor han forudser situationen. Fuld sprint. Det er fuld gas, og han lægger den ind over, hvor det bliver farligt.

– Han kommer også indenom og ned i de farlige områder. Det er fuld speed, og det er hele tiden ind over. De er begge to enormt farlige, starter Gravesen ud, inden han bliver suppleret af Lars Jacobsen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Jeg må også bare sige, at det, som Brøndby også har fået styr på, for at det her skal lykkes, det er deres forsvar.

– For når du spiller som wingback, og hvis du bare en gang imellem kigger tilbage over skulderen og tænker ‘jeg må nok hellere lade være med at løbe fremad’, så har du allerede tabt lidt der.

– Og det gør de ikke. De kan blæse fremad hele tiden, for der er fuldstændigt styr på det nede i de defensive rækker, siger den tidligere danske landsholdsback.

Med sejren over Hvidovre er Brøndby nu oppe som to’er i Superligaen, hvor de for alvor har fået fat i F.C. København, der blot har et enkelt point mere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P