Declan Rice skiftede til Arsenal – Mark Noble svarede med syv ord
Declan Rice skiftede i sommer fra den ene London-klub til den anden, da West Ham blev skiftet ud med Arsenal, og det havde 'Mr. West Ham' også en kommentar om.
Transferrekorden blev slået, da engelske Declan Rice i sommer skiftede til Arsenal FC.
Den 24-årige englænder var en populær og respekteret skikkelse på David Moyes’ West Ham-mandskab, og derfor var det vigtigt for Rice at sige godt farvel til klubben, som han kom til i 2013.
Derfor kontaktede Rice både manager Moyes og klubikonet Mark Noble, da skiftet var en realitet. Og Noble svarede ganske kort tilbage til Rice, fortæller den nuværende Arsenal-spiller til Talksport.
– Jeg kontaktede også Noble. Den var svær at sluge for ham, fordi han er ‘Mr. West Ham’, men har var glad på mine vegne.
– Han sagde ‘Det er intet mere end du forjener’, fortalte Rice.
I interviewet fortæller Rice også, at han ikke har sluppet West Ham helt. Han er stadig i kontakt med de gamle holdkammerater, og Moyes fik da også en besked fra Rice forud for den nye sæson.
– De er alle tætte venner, og jeg snakker med dem jævnligt. Jeg skrev til manageren forud for den første kamp i sæsonen, bare for at sige ‘held og lykke med sæsonen og vi ses snart’.
– Moyes svarede tilbage, hvilket var rart, slutter Arsenal-spilleren.
Declan Rice spiller første kamp på sin gamle hjemmebane den 1. november, når Arsenal ude møder West Ham i FA Cup.