Premier League

Spurs-manager efter Liverpools annullerede mål: Jeg er ikke fan af VAR

Ange Postecoglou forholdte sig efter sejren over Liverpool til VAR, som han ikke er videre tilhænger af. Heller ikke selvom det hjalp Tottenham.

Ange Postecoglou er sikker på Pierre-Emile Højbjerg kommer til at spille meget mere.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Selvom Tottenham lørdag fik en stor sejr over Liverpool, er al snakken siden gået på VAR.

Det skyldes, at videosystemet lavede en stor fejl, da Liverpool blev snydt for et mål i første halvleg. Her scorede Luis Diaz, men blev dømt offside.

Noget han tydeligvis ikke var, når man så slow-billederne. Alligevel blev han dog dømt det, til de flestes store forundring. Tottenham-manager, Ange Postecoglou, var efter opgøret da heller ikke fuld af roser til systemet.

– Jeg tror godt jeg kan sige, at jeg aldrig har været fan af VAR, siden det blev indført. Ikke af nogen anden grund end at det komplicerer områder af spillet, som jeg mener var ret tydelige i fortiden.

– Spillet er fyldt med historiske dommerfejl, men til forskel fra nu, så accepterede vi det dengang som en del af spillet, fordi vi alle er mennesker. Men nu er det som om folk tror, at VAR vil fungere problemfrit.

– Jeg tror ikke, at nogen teknologi i verden kan undgå fejl. Dem der sidder i vognene er stadig mennesker, og mennesker laver fejl på samme måde som managere og spillere gør. Så at sætte baren så højt vil unægteligt betyde, at VAR vil fejle, for det vil aldrig blive perfekt, sagde Postecoglou efter de tre point var sikret ifølge Liverpool Echo.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Tottenham vandt opgøret med 2-1, efter et mål i seks minutters overtid, hvor Joel Matip bankede kuglen i eget mål for Liverpool.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P