LaLiga

Medie: Barça vil skille sig af med Fati til sommer

Ansu Fati, der i øjeblikket er udlejet fra FC Barcelona til Brighton, skal nok ikke forberede sig alt for meget på en retur til Catalonien, skriver spansk medie.

Ansu Fati er udlejet fra Barcelona til Brighton, men han skal ikke forvente at komme tilbage
Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Ansu Fati synger på sidste vers i Barça, selvom han slet ikke at finde i klubben denne sæson.

Han er nemlig lejet ud til Brighton indtil sommeren 2024, men ifølge det spanske medie Sport, skal han ikke gøre sig forhåbninger om igen at iføre sig Barça-trøjen.

Mediet skriver, at FC Barcelona ikke ser en fremtid for ham i klubben, da de i forvejen er godt dækket ind på de forreste pladser.

Samtidig håber de på, at João Felix kan købes fri til sommer plus de allerede har en aftale på plads med stortalentet Vitor Roque.

Derfor skulle de spanske mestre have en drøm om, at Fati viser sig godt frem i Brighton, så hans markedsværdi vil stige og de enten kan sælge ham eller inkludere ham i en byttehandel.

Foruden Brightons interesse denne sommer, var Wolverhampton også langt i forhandlingerne med Fati, men det skifte kollapsede i sidste ende, da Ruben Neves skulle sendes til Spanien, men han foretrak et skifte til Saudi Arabien.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Den 20-årige Ansu Fati har indtil nu fået fem kampe for Brighton, hvori det er blevet til en enkelt scoring.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P