Europæisk Fodbold

Dansk landsholdsbobler forlænger i Celtic

Matt O'Riley har forlænget sin kontrakt med skotske Celtic, efter han det seneste halvandet år har nydt stor succes i klubben.

Matt O'Riley har forlænget sin aftale med Celtic.
Foto: Celtic FC

Matt O’Riley og Celtic har vist sig at være et forrygende match.

Den danske landsholdsbejler skiftede i januar 2022 fra MK Dons til den skotske storklub, og er sidenhen blevet en profil på holdet, hvor han jævnligt noterer sig for mål og assists.

Det har Celtic naturligvis også bemærket, og aftalen med Matt O’Riley er derfor nu blevet forlænget.

Den nye aftaler strækker sig fire år frem til 2027. Den tidligere aftale stod til at løbe ud i sommeren 2026.

Matt O’Riley har i denne sæson noteret sig for imponerende fire mål og to assists i seks kampe i den skotske Premiership, hvor han har spillet fra start i samtlige opgør.

I alt er det blevet til 12 mål og 18 assists i 80 kampe i Celtic-trøjen for den 22-årige midtbanespiller.

Video: Se Matt O’Riley komme på måltavlen, da Celtics 10 mand sejrede sikkert

Matt O’Riley har flere kampe under bæltet på det danske U21-landshold, og ifølge Sky Sports har landstræner Kasper Hjulmand i sinde at give ham debut for det danske A-landshold ved næste landsholdssamling. Det kan du læse mere om HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P