
Officielt: Sportsdirektør forlader RB Leipzig – rygtes til Bayern München
RB Leipzig fortæller fredag eftermiddag, at klubbens sportsdirektør forlader posten øjeblikkelig.

RB Leipzig har frigjort Max Eberl.
Sådan lyder meldingen fra Bundesliga-klubben fredag eftermiddag.
Her fortæller klubben, at man har valgt at frigøre sportsdirektøren fra sin aftale med øjeblikkelig virkning.
– RB Leipzig stopper samarbejdet med Max Eberl med øjeblikkelig virkning, lyder det kort fra klubben, før det berøres, hvorfor man har taget dette valg.
– Det skyldes manglende engagement i klubben. Det er det, der har ført os til denne beslutning. Det sker altså uafhængigt af ændringerne i truppen og de sportslige resultater, skriver klubben.
Samtidig med fredagens melding fra RB Leipzig florere rygter om, at Max Eberl skulle være meget tæt på at lande et topjob i den tyske storklub, FC Bayern München. Ifølge transferjournalisten Florian Plettenberg skulle der være tale om en mulig bestyrelsespost i Bayern.
Jonas har vild Wind i Bundesliga-sejlene: Føler mig skarpMax Eberl tiltrådte jobbet som sportsdirektør i RB Leipzig i december 2022, efter en årrække i samme stilling i Bundesliga-klubben Borussia Mönchengladbach.
RB Leipzig slutter meddelelsen af med at takke Max Eberl for sit arbejde i klubben og ønsker ham alt godt i fremtiden. Det oplyses, at Rouven Schröder overtager posten efter Max Eberl.