Bundesligaen

Mål og Highlights: Dortmund brager sig op på Bundesligaens førsteplads med sejr over Hoffenheim

Dortmund sejrede fredag aften mod Robert Skovs Hoffenheim og kan nu - for en stund - kalde sig førerholdet i Bundesligaen.

Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix

Både Dortmund og Robert Skovs Hoffenheim kunne fredag aften spille sig op på en øjeblikkelig førsteplads i Bundesligaen.

Det krævede dog som udgangspunkt en sejr til begge mandskaber, og derfor var det kun sejrherren fredag aften, der kunne nyde godt af en placering som ligaens duks natten over – indtil en række andre klubber skal i kamp lørdag.

Og det blev Dortmund, der trak sig sejrrigt ud af aftenens opgør. Edin Terzigs tropper fik bragt sig planmæssigt foran ved Niclas Füllkrug allerede efter 18 minutter.

Hoffenheim fik dog kæmpet sig tilbage, og Andrej Kramaric kunne således udligne fra 11-meter-pletten. Dortmund-talismanen Marco Reus skulle dog igen bringe Dortmund i front med 2-1 kort før pausefløjt.

I anden halvleg fik Ramy Bensebaini tilkæmpet sig et rødt kort i det 71. minut, hvilket satte hans holdkammerater under pres i den resterende del af kampen. Holdkammeraterne holdt dog stand – faktisk formåede Dortmund at bringe sig yderligere foran med 3-1 i dommerens tillægstid ved Julian Ryerson. Det blev også kampens resultat.

Således topper Dortmund nu Bundesligaen med 14 point i seks kampe. En håndfuld klubber kan dog overhale Dortmund i løbet af weekenden.

Danske Robert Skov startede på banen for Hoffenheim. Han blev skiftet ud efter 68 minutters spil.

Se alle highlights fra opgøret i videoen øverst i artiklen

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P