Bah og Benfica sætter Porto til vægs i portugisisk topopgør
Alexander Bah og SL Benfica topper nu den portugisiske liga efter en sejr i topopgøret mod Porto.
Ét enkelt point adskilte de to portugisiske storklubber, Porto (16 point) og Benfica (15 point), inden de bragede sammen fredag.
Danske Alexander Bah var med fra start til slut i et opgør, der bar præg af en meget tidlig udvisning.
Til Alexander Bah og Benficas held var udvisning til Portos Fabio Cardoso, der blev sendt i bad med et direkte rødt kort efter blot 19 minutters spil. Og det fik da også indflydelse på resten af kampen.
71 minutter i undertal plus det løse blev nemlig for meget for Porto.
Porto formåede at holde stand et godt stykke hen i kampen, men Benfica pressede Porto i store del af kampen, og var da også i stort overtal målt på boldbesiddelsen (65% vs. 35%).
Efter 68 minutters spil blev Benfica-presset for meget for de hårdtkæmpende Porto-spillere. Angel Di Maria brød igennem og sendte hjemmeholdet foran med 1-0.
Meget mere blev det ikke til i kampen, som Benfica kontrollerede frem til dommerens slutfløjt. Dermed er Benfica nu på 18 point, mens Porto forbliver på 16 point.
Med 18 point topper Benfica den portugisiske liga, men kan dog bliver overhalet af Sporting, der lørdag møder Farense.
Se Angel Di Marias mål herunder
FC Barcelona svarer igen: Fordømmer Sevillas uberettigede og upassende angrebBenfica 1-0 Porto (Angel Di Maria, 68′):