Man tror det er løgn: Manchester United slår vanvittig rekord
Når Manchester United træder ind på Old Trafford til fjerde runde af Carabao Cup'en mod Newcastle United, så slår den engelske klub en rekord, der virker fuldstændig urealistisk.
0,024 procent.
Så stor er chancen for at gøre præcis dét, som Manchester United ser ud til at gøre i slutningen af oktober.
Her spilles nemlig fjerde runde i Carabao Cup, hvor Højlund, Eriksen og resten af Manchester-holdet møder Newcastle hjemme på Old Trafford i Carabao Cup. Og netop klubbens hjemmebane er omdrejningspunktet i en ny, vild rekord.
For ifølge det engelske medie Daily Mail, så bliver kampen mod Newcastle United nemlig den 12. pokalkamp i træk, hvor Manchester United spiller på hjemmebane.
Og sådant et lodtrækningsheld er der kun 0,024 procent chance for, beretter avisen.
Med i den vilde lodtrækningsstatistik tæller både Carabao Cup og FA Cup, og der ses bort fra neutrale cupkampe på Wembley.
Manchester-klubben har vundet ni ud af de 12 hjemmekampe, og sidst “De Røde Djævle” spillede en cupkamp på udebane var helt tilbage i marts 2021, hvor Leicester City blev endestation i FA Cup’en.
Mål og Highlights: Manchester United bankede Crystal Palace