Dansk Fodbold

B.93-træner efter dramatisk pokalexit: Østerbro Stadion gik nærmest amok

B.93 fra NordicBet Ligaen var lige ved at lave den helt store overraskelsen onsdag aften mod Superliga-mandskabet Randers FC. Og B.93-træneren var både ærgerligt og tilfreds efter kampen.

B93 og Nicolaj Thomsen var tæt på pokaloverraskelse mod Randers FC
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

De skulle helt hen til straffesparkskonkurrence for at finde en vinder mellem B.93 og Randers FC.

NordicBet Liga-oprykkerne fra Østerbro førte ellers 3-1 ved pausen, men Randers fik bragt sig på 3-3 i ordinær spilletid. Randers kom også foran 4-3 i den forlængede, men B.93 kom tilbage.

B.93 tabte straffesparkskonkurrencen, men efter nederlaget var det en tilfreds, men ærgerlig B.93-træner, der udtalte sig.

– Vi laver tre flotte mål i første halvleg. Jeg er ærgerlig over starten på anden halvleg, hvor Randers kommer tilbage i kampen. Det er to situationer, hvor jeg synes vi kan gøre det bedre defensivt, fortæller Kim Engstrøm til klubbens egne kanaler.

B.93 kom også bagud 3-4 i den forlængede spilletid, men formåede alligevel at udligne ved Sebastian Kroner. Og det var lige ved, at Østerbro-klubben tog sejren til allersidst.

– Vi vidste også, der ville komme en chance. Den kom heldigvis til Kroner, som kom i et godt løb ind i feltet. En scoring der gjorde at hele Østerbro Stadion nærmest gik amok. Vi er jo også lige ved at løbe med sejren kort efter da Mathys er alene igennem.

Det endte som bekendt i straffespark, og her trak Randers FC det længste strå og spillede sig videre i Oddset Pokalen.

Lodtrækningen til fjerde runde sker senere torsdag.

Det store pokaloverblik: Superligaklubberne klarede frisag – flere var pressede undervejs

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P