PSG-portugiser må se til fra sidelinjen resten af året
PSG-portugiseren Nuno Mendes må se til fra sidelinjen de næse fire måneder, da hans skade volder ham store problemer.
2023 har ikke være Nuno Mendes’ bedste år.
Den 21-portugiser, der skiftede til PSG i sommeren 2022, har været skadet siden 30. april 2023, hvor han måtte udgå ud i en ligakamp mod Lorient.
Den hurtige back kommer dog ikke i aktion resten af 2023, da PSG-spilleren vil være på sidelinjen i minimum fire måneder, da klubben har valgt, at han skal opereres.
Det melder den anderkendte journalist Fabrizio Romano på sin profil på de sociale medie, X.
Nuno Mendes har indtil nu trukket PSG-trøjen over hovedet 69 gange, hvor det er blevet til to mål og ni assists.
Derudover er det blevet til 19 landskampe for Portugal, og han var en del af den Portugal-trup, der drog til VM i Qatar 2022 og nåede kvartfinalen, inden Marokko blev for stor en mundfuld.