Vanvittigt: 14-årig debuterer for AGF’s U19-hold
AGF gav tirsdag eftermiddag debut til en blot 14-årig angriber i opgøret mod FC Nordsjælland i U19-Ligaen.
Mikkel Bro Hansen.
Det er et navn, som man nok skal notere sig, hvis man er er AGF-fan. Klubben gav nemlig den 14-årige angriber debut for klubbens U19-hold tirsdag eftermiddag.
Det skete i tirsdagens kamp mod FC Nordsjællands U19-mandskab. Det unge talent spillede knap en halv time i opgøret, som endte 1-1.
AGF-talentet træner med U19-holdet tre gange om ugen på Fredensvang, og nu har han altså også været i kamp. Stortalentet udtalte sig efter kampen til Tipsbladet, og han var selvsagt en tilfreds ung mand.
– Jeg synes, det gik meget godt. Jeg følte mig tilpas med tempoet i kampen, og det var fedt at spille med så gode medspillere, men det var også fedt at være oppe imod så dygtige modstandere. Jeg har trænet med i noget tid, så det var rart nu også at få mulighed for at spille en kamp. Jeg glæder mig allerede til den næste.
Kæmpe mavepuster for AGF: Profil ude resten af åretDen 14-årige AGF-angriber fik tidligere på året overrakt talentprisen Børge Kaisers Sølvstøvle af den århusianske klub som en anerkendelse af hans store potentiale.
Ved samme lejlighed blev Mikkel Bro Hansen beskrevet som en “fuldblodsangriber med afslutningsfærdigheder på et meget højt niveau”.
Mikkel Bro Hansen vil tidligst kunne debutere for AGF’s bedste mandskab, når han er fyldt 16.