Senstationen udeblev: Vejle gav TST Fodbold pokal-klø
Pokalsenstationen udeblev, da TST Fodbold og Vejle krydsede klinger tirsdag aften.
Tirsdag var en helt særlig dag for TST Fodbold.
Jyllandsserieholdet TST Fodbold, der holder til i Tilst, består nemlig af en stor del af tidligere Vejle-talenter.
Og netop Vejle Boldklub ventede tirsdag aften i tredje runde af dette års pokalturnering, Oddset Pokalen.
Superliga-holdet fra Vejle var store favoritter inden opgøret, og den store sensation udeblev da også. Kampen blev spillet på Vejles hjemmebane i Nørreskoven, selvom TST Fodbold på papiret var dagens hjemmehold.
Vejle Boldklub kunne uden de store problemer på “hjemmebanen” booke billetten til næste runde i Pokalen, da de vandt tirsdagens opgør med 0-7.
Før pausen scorede Yeni Atito N’Gbakoto to gange, mens Jasin-Amin Assehnoun noterede sig for et enkelt mål.
I anden halvleg kom også Kristian Kirkegaard, Musa Juwara og Tobias Lauritsen på tavlen, ligesom Assehnoun scorede sit andet mål i kampen.
Vejle skal i weekenden i aktion i Superligaen, hvor FC Nordsjælland besøger Nørreskoven. Kampen spilles søndag d. 1. oktober med kampstart klokken 14.00.