
Horsens sender brasilianer tilbage til Riddersholm
Jean Carlos de Brito blev knæskadet i sin debut for AC Horsens, og klubben har derfor sendt ham tilbage til IFK Norrköping.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jean Carlos de Brito er fortid i Horsens og i NordicBet Ligaen.
Det melder klubben ud på sin hjemmeside tirsdag aften.
Den 28-årige brasilianer er taget retur til den svenske klub IFK Norrköping for at genoptræne. Her får han Glen Riddersholm som cheftræner.
Jean Carlos de Brito blev hentet til klubben i sommers på en lejeaftale, men han blev ramt af en alvorlig knæskade i sin debutkamp mod AaB den 29. juli.
Klubbens undersøgelser viste, at han for anden gang i sin karriere er blevet ramt af en korsbåndsskade.
Det blev derfor kun til 18 minutter i den gule AC Horsens-trøje i sin debut, da han ikke har spillet siden.