3F Superligaen

FCK om tilgang af PSG-talent: Stor international konkurrence

F.C. København kalder 17-årige Queyrell Tchicamboud for et toptalent og fortæller i samme ombæring, at der var stor international konkurrence i jagten på hans underskrift.

F.C. København har hentet Queyrell Tchicamboud i Paris Saint-Germain.
Foto: Foto: Andreas Højberg, FCK Media

Lørdag nævnte F.C. København ganske kort, at man havde hentet sig en ung kantspiller.

Der er her tale om 17-årige Queyrell Tchicamboud, som senest har tørnet ud for Paris Saint-Germains U19-mandskab.

Tirsdag har FCK nu præsenteret den unge franskmand på en mere detaljeret facon.

Som CV’et også vidner om, så er det ikke bare et hvilket som helst talent, der nu er landet i den danske hovedstad.

– Det er en ekstremt spændende spiller, som vi er glade og stolte over at have fået til København i stor international konkurrence.

– Queyrell er en offensiv profil, der har sine spidskompetencer i sit én-mod-én spil og sit afslutningsspil, og har sin primære position som kantspiller, siger Mikkel Køhler, Head of Scouting & Recruitment hos F.C. København Talent, til klubbens egen hjemmeside og fortsætter:

– En af grundene til, at han har valgt FCK, er, at han ønsker at gå fra at være et toptalent på ungdomsniveau til at slå igennem på seniorniveau. Det tror vi alle, at vi kan hjælpe ham med, og vi glæder os til følge hans udvikling på U19-holdet i det daglige med håbet om, at han også spiller førsteholdsfodbold i fremtiden, siger Mikkel Køhler.

Mikkel Køhler peger desuden på den relativt korte vej fra ungdomsfodbold til førsteholdsfodbold i F.C. København, som en af årsagerne til, at man lykkedes med at hente Queyrell Tchicamboud.

Den unge franskmand har også selv sat ord på, hvorfor det blev FCK, der fik fingrene i ham.

– Jeg er rigtig glad for denne mulighed i FCK, hvor jeg ser frem til at tage de næste skridt i min karriere og få opfyldt min ambition om at spille førsteholdsfodbold.

– Jeg er kommet hertil for at lære en masse både på og udenfor banen – et nyt sprog, en ny by, ny kultur, nye holdkammerater og en ny spillestil. Og jeg glæder mig til at fortsætte min udvikling i København, siger den 17-årige kantspiller.

Stort internationalt medie: FCK-talent bliver en stjerne

Queyrell Tchicamboud fik allerede sin debut for FCK’s U19-hold lørdag, hvor det blev til en 3-1-sejr over Silkeborg IF på udebane.

Han har spillet for PSG i de seneste fem sæsoner.

I sidste sæson fik han fem kampe for PSG i UEFA Youth League, og han står samtidig noteret for syv U17-landskampe for Frankrig.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P