3F Superligaen

Brøndby-anfører inden Pokal-opgør: Ambitionen er at vinde det hele

Brøndby IF's anfører, Kevin Mensah, håber og tror på, at de blå-gule fra vestegnene kan gå hele vejen i Oddset Pokalen.

Kevin Mensah tror Brøndby vinder Pokalturneringen
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Ikke siden sæsonen 2017/18 har Brøndby IF kunne løfte trofæet i Pokalturneringen.

Men står det til klubbens anfører Kevin Mensah, så er det i den indeværende sæson, at der bliver ændret på det. Han håber og tror nemlig på, at Brøndby kan gå hele vejen i denne omgang.

I et interview til Brøndby IF’s hjemmeside fortæller Kevin Mensah, at han ser frem til onsdagens opgør mod Hellerup IK fra 2. Division. Brøndby IF’s første opgør i denne sæsons udgave af Oddset Pokalen.

– Vi træder ind i pokalturneringen, som vi går efter at vinde. Vi vil gerne gå hele vejen, og det starter mod Hellerup IK, og vi skal ud at vinde, fortæller Kevin Mensah, som har større ambitioner end blot at slå Hellerup IK onsdag. Mensah vil nemlig rigtig gerne gå hele vejen til Pokalfinalen og selvfølgelig også sejre her.

– Det er en festdag, så det ville selvfølgelig være ekstremt fedt at nå til pokalfinalen. Der skal spilles en del kampe før finalen, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi som hold har en ambition om at vinde pokalturneringen i år. Det starter i morgen mod Hellerup IK.

Kampen mellem Hellerup IK og Brøndby IF fløjtes op onsdag klokken 18:00. Opgøret kan følges direkte på DR2 og DRTV.

Medie: Brøndby har været på besøg – jagter fransk stopper med stor frikøbsklausul

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P