Officielt: Liverpool forlænger med back
Liverpool kan mandag aften fortælle, at man er nået til enighed med Kostas Tsimikas om en længerevarende kontraktforlængelse.
Liverpool forlænger samarbejdet med Konstantinos Tsimikas.
Det står klart mandag aften, hvor klubben kan fortælle, at parterne er nået til enighed om en lang kontraktforlængelse.
På klubbens hjemmeside fremgår det, at Konstantinos Tsimikas, som i Liverpool blot kaldes for Kostas Tsimikas, nu kan kalde sig Liverpool-spiller frem til sommeren 2027.
Tsimikas skiftede til Liverpool fra Olympiakos tilbage i sommeren 2020. Og selvom det ikke er blevet til en fast startplads i den engelske storklub, så glæder han sig meget over kontraktforlængelsen.
– Jeg er meget glad for at være i Liverpool, og derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg nu kan forlænge min kontrakt. Jeg føler, at alle de ofre jeg har gjort, og det arbejde jeg lægger dagen, nu for alvor betaler sig, fortæller Kostas Tsimikas og fortsætter:
– Som jeg har sagt i mange, mange interviews, så er Liverpool et utroligt hold, som har opnået meget. Men vi har også utroligt meget at opnå endnu, og det vil jeg være en del af.
Mål og Highlights: Liverpool vinder over West Ham – Salah skriver sig ind i historienKostas Tsimikas var tilbage i 2017 på et kort visit i dansk fodbold, hvor han tørnede ud for Esbjerg fB i 13 kampe i forbindelse med et lejeophold. Her blev det til to mål og to assists.
I Liverpool er det blevet til 63 kampe for klubbens førstehold, hvor han har assisteret til scoringer 12 gange.