3F Superligaen

Sen straffescoring sikrer AGF point ude mod Randers

Sejren glippede til allersidst for Randers FC, da AGF søndag gæstede Cepheus Park.

AGF og Randers FC spillede 1-1 på Cepheus Park i Superligaen.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Det lignede længe en ny sejr til Randers FC, da AGF søndag gæstede Cepheus Park.

Patrick Mortensen ville det dog anderledes, så da Patrik Carlgren begik straffespark på den rutinerede AGF-angriber nær kampens slutning, udnyttede han selv muligheden fra 11-meterpletten. 1-1, hvilket også blev kampens resultat.

AGF var efterfølgende tæt på at tage alle pointene, og Randers FC’s Wessel Dammers måtte ud i en mindre helteaktion, da han fik clearet bolden fra målstregen i tillægstiden.

Randers FC leverede en god indsats i første halvleg, og efter lidt mere end en halv times spil høstede man frugten, da Stephen Odey afsluttede et flot Randers-angreb og gjorde det til 1-0.

Anden halvleg blev i høj grad en forsvarskamp for hjemmeholdet, men AGF havde svært ved at finde løsningerne – lige indtil Patrick Mortensen fik tilkæmpet sig det straffespark, som han selv scorede på.

Efter et fortsat hårdt AGF-pres i den syv minutter lange tillægstid, blev kampen fløjtet af – et enkelt point til hver af de to mandskaber.

Randers FC indtager nu niendepladsen med ni point, mens AGF ligger nummer fem med 13 point.

Du kan se stillingen i Superligaen HER.

Randers FC
Randers FC
t t v t v
1 : 1
Slut
AGF
AGF
u u v u t
S. Odey
34'
Patrick Mortensen
89'
Første halvleg
club logo club logo
45'
Anden halvleg
club logo club logo
90'
Kampstatistik
Randers FC
AGF
Off Target 3
On Target 1
On Target 6
Off Target 5
45 Boldbesiddelse 55
4 Skud i alt 11
1 Skud på mål 6
3 Gule kort 2
1 Hjørnespark 6

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P