Seks ud af seks: Citys perfekte start – her er de bedste starter i Premier Leagues historie
Manchester City har fået en perfekt start på sæsonen, hvor seks ud af seks kampe er blevet vundet, men hvem har egentlig fået den bedste start i Premier Leagues historie?
Seks kampe. Seks sejre.
Det kører på skinner for Manchester City, der er i fuld gang med at forsvare Premier League-trofæet igen.
City, der har vundet fem ud af de seks seneste Premier League-titler, er nok det hold, mange tror på vil gå hele vejen igen i år, selvom der er hold, der er lige bag dem i tabellen.
Men hvor sjældent er det egentlig, at et hold starter en sæson så godt? Her tager vi et kig på de hold, der har vundet flest kampe på stribe fra starten af en Premier League-sæson nogensinde, og der er altså stadig et stykke vej, før Manchester City kan tage rekorden.
Bedste starter i Premier Leagues historie
- Ni sejre: Chelsea – 2005/06.
Slutplacering: Førsteplads
- Otte sejre: Liverpool – 2019-20
Slutplacering: Førsteplads
- Seks sejre: Newcastle – 1994/95
Slutplacering: Sjetteplads
- Seks sejre: Chelsea – 2009/10
Slutplacering: Førsteplads
- Seks sejre: Manchester City – 2016/17
Slutplacering: Tredjeplads
- Seks sejre: Liverpool – 2018/19
Slutplacering: Andenplads
Listen er udarbejdet efter Premier Leagues historie, som blev til i 1992 – og altså ikke den bedste engelske fodboldrække i det hele taget, hvor Tottenham-holdet fra 1960/61-sæsonen holder rekorden for flest kampe vundet på stribe i starten af en sæson med 11 sejre.