AGF ryster posen i Randers: Fire ændringer og Serra fra start
AGF er tvunget til at skifte på målmandsposten og den centrale midtbane. Men også helt fremme har Uwe Rösler fundet plads til holdet tyske angriber Janni Serra.
AGF har brug for at komme tilbage fra nederlaget på 3-0 til Brøndby IF i den seneste spillerunde af Superligaen.
Og vejen til tre point på udebane mod Randers FC søndag eftermiddag skal blandt andet findes af en lille håndfuld nye spillere.
Aarhusianerne har været tvunget til at skifte på grund af to karantænedomme.
I målet overtager Jesper Hansen efter Bailey Peacock-Farrell, der fik rødt kort mod Brøndby, mens Frederik Brandhoff starter på den centrale midtbane, hvor Nicolai Poulsen også har karantæne.
Helt fremme har Uwe Rösler givet chancen til Janni Serra, mens Gift Links starter igen inden for AGF.