Video: Se Matt O’Riley komme på måltavlen, da Celtics 10 mand sejrede sikkert
Celtic blev tidligt i opgøret reduceret til 10 mand, men sejrede alligevel overbevisende ude mod Livingston.
Det blev til en ganske overbevisende 0-3-sejr for Celtic, da Livingston lørdag bød op til dans.
Her kom danske Matt O’Riley også på måltavlen for den skotske storklub.
Sejren bliver ikke mindre imponerende af, at Celtic spillede størstedelen af opgøret i undertal.
Ved stillingen 0-1 og med lidt mindre end en halv time spillet, så Joe Hart nemlig rødt i Celtic-målet.
Der skulle dog mere end en udebane og en mand i undertal til for at fravriste Celtic sejren, og i stedet kunne danske Matt O’Riley kort efter pausen fordoble føringen til 0-2, da han var først på en løs bold i Livingston-feltet.
Dybt inde i tillægstiden blev de tre point cementeret, da japanske Daizen Maeda lukkede og slukkede med sin scoring til 0-3.
Celtic har efter seks runder kun smidt point en enkelt gang, hvor det blev til uafgjort.
Dermed topper Matt O’Riley og co. tabellen med 16 point.