Guardiola med roser til City-stjerne i storform: Den perfekte mængde skuffelse når ikke han spiller
Selvom Julian Alvarez på banen har leveret forrygende tal i sæsonåbningen, så er det især argentinerens mentale styrke, der får roser af spanieren.
Det handler ofte om Erling Haaland.
Og det er også forståeligt nok, for man kommer ikke udenom, at nordmanden er fantastisk.
Men det betyder også, at han ofte overshiner holdkammerater, der også præsterer på et tårnhøjt niveau for Manchester City.
Og i denne sæson kan det meget vel blive Citys unge argentinske verdensmester Julian Alvarez.
Den 23-årige offensivspiller har leveret to mål og fire oplæg i Citys første fem Premier League-kampe denne sæson. Og selvom hans norske holdkammerat ofte får meget af rosen, så har Pep Guardiola ikke ladet det argentinske storspil gå ubemærket hen.
– Han (Alvarez red.) er fantastisk. Opfører sig altid pænt, om så han spiller eller ej, indleder spanieren rosen ifølge Fabrizio Romano:
Officielt: Xavi forlænger med Barca– Han har den perfekte dosis af skuffelse, når han ikke spiller, men han er altid klar til at gribe muligheden.
I Champions League startede argentineren også som lyn og torden, da han hamrede to mål ind mod Røde Stjerne i midt-ugen.
Allerede lørdag får Alvarez muligheden for at udbygge sin måltotal, når Nottingham Forest kommer på besøg på The Etihad i Premier League.
Den kamp kan du følge på TV3 MAX eller Viaplay fra klokken 16:00.