Tidligere Premier League-vinder med roser til Kudus
Efter West Ham torsdag vandt, hvor Mohammed Kudus kom på måltavlen, var Joe Cole ude med flotte ord omkring den tidligere FCN-stjerne.
Joe Cole har spillet på hold med mange stjerner, så man må formode, at han ved et og andet om, hvornår en fodboldspiller er god.
Derfor betyder rosen fra Cole måske også lidt ekstra for den tidligere FC Nordsjælland-stjerne Mohammed Kudus, efter torsdagens kamp.
Her mødte Kudus og resten af West Ham-mandskabet nemlig serbiske Backa Topola, og Kudus selv spillede en blændende kamp i sin første start for klubben.
Den ghanesiske landsholdsspiller, der denne sommer skiftede Ajax ud med West Ham, spillede både en stor rolle i West Hams udlignende mål, mens han også selv kom på tavlen bare få minutter senere.
Efter opgøret var Joe Cole da heller ikke sen til at anerkende Kudus’ flotte kamp, og forventer nu kun endnu flere gode præstationer af ham fremover.
– Han (Mohammed Kudus, red.) ser virkelig glad og tilpas ud. Han er et nyt våben for David Moyes (West Hams manager, red.).
– Når jeg kigger på holdet, ser jeg mål alle steder fra. Det var en stor aften for West Ham og Kudus, sagde Cole til TNT Sports, skriver Daily Mail.
Kudus får lov til at prøve at følge op på den store præstation søndag, når han og West Ham skal forsøge at bide skeer med Liverpool.
Sidst Mohammed Kudus var på Anfield lavede han et flot mål, som du kan se herunder: