3F Superligaen

Rasmus Falk før Brøndby-brag: Det bliver en fed kamp

Søndag spiller Brøndby IF og F.C. København top- og derbykamp på Brøndby Stadion, og det er noget FCK-anfører, Rasmus Falk, glæder sig til.

FC Københavns Rasmus Falk under 3F Superligakampen mellem FC København og Brøndby IF i Parken i København, mandag den 18. april 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

FCK-spillerne er kun lige nået hjem fra den ene store opgave, inden den næste allerede banker på døren.

Denne gang går turen dog ikke til udlandet, men til Superliga-topkamp på Brøndby Stadion mod ærkerivalerne Brøndby IF.

Foruden håneretten, så spiller en eventuel vinder sig på førstepladsen af 3F Superligaen, og det er noget FCK-anføer Rasmus Falk glæder sig til.

– Det bliver en fed kamp – blandt mange fede kampe i øjeblikket, fortæller Falk til FCK.dk

– Det bliver et opgør med masser af intensitet mellem to hold, der ligger i toppen. Det er altid kampe med en masse fight, og en masse dueller, men jeg håber også, at vi kan få vores dygtige spillere sat i scene og få kampen over på vores præmisser.

FCK-profil med klar opfordring: Vi skal være der for Jelert nu

Kampen kommer som nævnt i kølvandet på onsdagens Champions League-braget mod Galatasaray, og inden da også en Superliga-topkamp mod FC Nordsjælland.

De mange, store kampe hilser Rasmus Falk velkommen.

– Det er dejligt, at der er mange store og fede opgaver lige nu, og vi nyder at spille mange kampe. Vi er i en rytme og en zone, hvor det hele tiden handler om at være klar til den næste store opgave, men det har vi heldigvis for vane at skulle i F.C. København, så det er vi klar til, slutter anføren.

Kampen fløjtes i gang klokken 14:00 på Brøndby Stadion, og kampen vises på Viaplay og TV3+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P