Medie: De Gea overvejer karrierestop
Den tidligere Manchester United-keeper, David de Gea, overvejer angiveligt at stoppe karrieren, hvis ikke han snart får et passende tilbud.
Pension.
Det er, hvad der kan lure om hjørnet i en alder af blot 32 år for den tidligere Manchester United-keeper, David de Gea.
Således skriver The Guardian fredag, at David de Gea ikke skulle være afvisende over for, at stoppe karrieren som aktiv fodboldspiller, hvis ikke det rigtige tilbud dukker op snart.
Den 32-årige spanier har været uden kontrakt siden starten af juli måned, hvor det fra Manchester Uniteds side blev bekræftet officielt, at De Gea nu var fortid i klubben.
Siden har De Gea været meldt tæt på flere store destinationer i Europa, hvor FC Bayern München og Real Madrid blandt andet er blevet nævnt. Intet er dog faldet på plads for den garvede spanier, som altså stadig er fri på markedet.
The Guardian beretter, at tålmodigheden efterhånden skulle være ved at slippe op for De Gea.
David de Gea skulle kun være interesseret i bud, der vil gøre ham til førsteholdskeeper i en større klub. Penge skulle ikke være motivationen for De Gea, der menes at have afvist flere tilbud fra Saudi-Arabien.
Hvis ikke muligheden bringer sig, så skulle David de Gea overveje, om det nu er på tide at ligge handskerne og støvlerne på hylden.
David de Gea skiftede til Manchester United fra Atlético Madrid tilbage i sommeren 2011. I alt blev det til 12 år i den engelske storklub, hvor De Gea noterer sig for 545 kampe med 190 clean sheets til følge.
Bliver det til pension? Der skulle fortsat være bud efter David de Gea, der senest er blevet meldt på blokken i LaLiga. Læs mere herunder
Medie: De Gea har fundet ny klub