Medie: Bayern vil stjæle Chelsea-kaptajn for snuden af Real Madrid
Bayern München har angiveligt planer om at byde Real Madrid op til dans, når transfervinduet åbner til sommer.
Det er nogle af de mest pengestærke klubber i europæisk fodbold, der ser ud til at skulle krydse klinger i kampen om Reece James næste sommer.
I hvert fald skriver Fichajes, der har sine oplysninger fra Real Madrid-fanmediet Defensa Central, at Bayern München har tænkt sig at byde Real Madrid op til dans i kampen om Chelsea-anførerens underskrift til sommer.
Real Madrid skulle gennem længere tid have været på jagt efter en ny højreback, hvor man anser Reece James som værende den ideelle kandidat.
Det samme er altså nu tilfældet i Bayern München, hvor man har besluttet sig for, at man vil hente den 23-årige Chelsea-kaptajn til den sydtyske storklub.
Reece james blev en del af Chelseas førsteholdstrup i 2019, og blev så sent som i august udnævnt til anfører i den blå London-klub.
Hans kontrakt med Chelsea strækker sig dog frem til 2028, og det er langt fra sikkert, at Premier League-klubben har tænkt sig at sælge sin anfører.
Ifølge Fichajes kan det dog alligevel blive svært for Chelsea at holde på Reece James, når de interesserede klubber hedder Bayern München og Real Madrid.
Chelseas krise udpenslet: Så længe har holdet ikke besejret et top 10-hold i Premier League!Reece James står noteret for 148 kampe med 11 mål og 20 assists til følge i Chelsea, selvom han har kæmpet med flere skader i sin forholdsvis korte karriere.
I denne sæson er det blot blevet til en enkelt kamp, da han måtte lade sig udskifte med en skade i baglåret i sæsonåbneren mod Liverpool.
I forrige sæson døjede han både med en knæskade og skade i baglåret.