10.000 til NordicBet-kamp: Ny AaB’er glæder sig
Fredag aften er NordicBet-ligaens førerhold, AaB, tilbage på hjemmebane, når nordjyderne møder HB Køge. Og det ser ny midtbanespiller frem til.
Det bliver en af de bedst besøgte NordicBet-ligakampe. Nogensinde.
Fredag aften lægger Aalborg Portland Park græstæppe til NordicBet ligaopgøret mellem AaB og HB Køge, og der bliver smæk på lægterne.
Den nordjyske traditionsklub har op til kampen solgt mere 10.700 billetter, og det er noget, AaBs nyindkøbte svensker Melker Widell glæder sig til at opleve fredag aften.
– Det bliver godt. Jeg synes, vi har fået en god opbakning gennem hele sæsonen både på hjemmebane, men også udebane. Men selvfølgelig. Når der er 10.700, så lyder det af noget mere, så det bliver godt, fortæller offensivspilleren.
Melker Widell står noteret for ét mål i NordicBet-ligaen i denne sæson.
Kampen mellem AaB og HB Køge fløjtes i gang fredag aften klokken 19:00 og kan ses på Viaplay.