International Fodbold

Tyrkiet ansætter rutineret italiener som landstræner

Tyrkiets landshold har fået ny landstræner. Fremover er det den rutinerede italiener Vincenzo Montella, der skal stå i spidsen for holdet.

Vincenzo Montella er ny tyrkisk landstræner.
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Tyrkiet har fået ny landstræner.

Fremover er det 49-årige Vincenzo Montella, der skal dirigere de bedste tyrkiske spillere fra sidelinjen.

Det har det tyrkiske fodboldforbund, TFF, offentliggjort på sin officielle hjemmeside.

Italieneren har underskrevet en kontrakt på tre år, og han får til opgave overtage efter tyskeren Stefan Kuntz onsdag fik en fyreseddel, selvom holdet ligger toer i EM-kvalifikationen.

Montella har trænererfaring fra den italienske Serie A, hvor han har været træner for storklubber som AC Milan, AS Roma og Fiorentina samt Sampdoria.

Tyrkisk fodbold er heller ikke helt ukendt for ham. Fra sommeren 2021 til denne sommer var har træner for Süper Lig-holdet Adana Demirspor.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P