Europæisk Fodbold

Tidligere OB-flop står over for Lukaku og Dybala

Han har været hængt til tørre på Fyn og nåede også kun 11 kampe for 'De Stribede', men torsdag aften står han over for AS Roma i Europa League.

Randers FC - OB , Alka Superliga, Bionutria Park Randers: OBs Maksym Koval får behandling efter at han er blevet ramt af støvle i hovedet. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2015)

Den, der ler sidst, ler bedst.

Ukrainske Maksym Koval blev hentet ind som det helt store målmands talent tilbage i OB i 2015. Men det gik langt fra som forventet.

Det blev kun til 10 superligakampe for den dengang 23-årige målmand, og selvom han blev trænet af OB-ikonet Lars Høgh, så blev Koval udråbt til at være en kæmpe fiasko i det fynske.

Men hævnen er sød for Koval. For mens der har været europæisk tørke i Odense i 12 år, så spiller Maksym Koval og hans nuværende hold, Sheriff Tiraspol, torsdag aften Europa League mod selveste AS Roma.

Den nu 30-årige Koval skiftede til den moldaviske klub i 2022, og han var med til at sikre mesterskabet i sidste sæson.

Kampen mellem Sheriff Tiraspol og AS Roma spilles torsdag aften klokken 18:45.

AS Roma er uden danske Rasmus Nissen Kristensen i truppen, men der er dansk islæt mange andre steder. Få det fulde overblik i artiklen nedenfor.

Få det fulde overblik: 37 danskere spiller europæisk torsdag aften

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P