Premier League

Tidligere Liverpool-profil med kontant melding: Arsenal kan ikke vinde med Ramsdale

Aaron Ramsdale har fået en hård medfart i de seneste uger, hvor han har mistet pladsen i målet til David Raya. Nu melder Jamie Carragher ind og kalder Raya en klar opgradering over englænderen.

David Raya har erstattet Aaron Ramsdale i Arsenal-målet.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Aaron Ramsdale har haft det svært, siden klubfodbolden vendte tilbage efter landskampspausen.

Her har den engelske landsholdskeeper fået en uvant bænkplads, fordi Mikel Arteta har valgt David Raya som startende Arsenal-målmand.

Spørger man Liverpool-legenden, Jamie Carragher, er det helt fair. Han mener nemlig ikke, at Ramsdale har niveauet til at hjælpe Arsenal til trofæer.

Den kontante melding faldt i TV-dækningen af Champions League på CBS Sports, hvor Peter Schmeichel spurgte ham, om han mente Raya var den bedste keeper, og her var svaret helt klart fra den tidligere forsvarsgeneral:

– 100 procent. Arsenal kommer aldrig til at vinde ligaen med Ramsdale som målmand, ingen chance. Ramsdale spiller for Arsenal, men han kan ikke engang spille sig på det engelske landshold, svarede Carragher ifølge Daily Mail.

Ramsdale startede ellers inde i Englands seneste kamp mod Skotland.

Raya om Ramsdale: Han skal kæmpe for holdet

Arsenal vendte onsdag aften tilbage til Champions League efter flere års fravær. Her så Ramsdale hele kampen fra bænken, da Arsenal kørte PSV ud af banen.

Aaron Ramsdale var fast mand i hele sidste sæson, hvor Arsenal snublede på målstregen til Manchester City i kampen om Premier League-trofæet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P