Premier League

Raya om Ramsdale: Han skal kæmpe for holdet

Aaron Ramsdale har vogtet buret for Arsenal i hver eneste Premier League-kamp siden marts 2022, men den stime har David Raya brudt nu.

Raya og Ramsdale er i målmandsduel i Arsenal
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Aaron Ramsdale har længe været en af træner Mikel Artetas foretrukne.

Men i sommers lejede den engelske storklub David Raya i Brentford, og så var Ramsdales dominans forbi.

I weekendens ligakamp mod Everton vogtede Raya målet for første gang, og der var genvalg til spanieren i midtugens Champions League-kamp. For Raya gælder det om at vinde uanset, hvem der vogter buret.

– Hvis Aaron kommer tilbage, skal han kæmpe for holdet og vinde kampe, udtaler Raya ifølge SkySports.

– Jeg tror, ​​det er første gang, at to topmålmænd er på samme hold. Det er bare en del af fodbolden nu.

Mål og Highlights: Se Arsenal give PSV en fodboldlektion

Adspurgt til, Mikel Artetas valg om at forfremme ham til førstemålmand udtaler David Raya:

– Det er hans valg, det er ikke mit valg.

– Træneren vil have to topspillere til hver position, og det er det, vi skal arbejde med, slutter keeperen.

På søndag klokken 15 kan det blive tre på stribe for Raya, når der spilles North London Derby mod ærkerivalerne fra Tottenham.

Mål og Highlights: Trossard-perle forværrede Everton-krisen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P