Liverpool vendte østrigsk chokstart og tog tre point med LASK
Skuffelsen lurede længe for et uskarpt Liverpool-hold mod østrigske LASK, men i sidste ende fik man vendt tingene til sejr i Østrig.
Europa Leagues Gruppe E var lige ved at åbne med en sensation…
… Og så alligevel ikke helt. For selvom Liverpool længe var bagud med en enkelt pind mod østrigske LASK, så fik man alligevel vendt det til sejr på 3-1.
Florian Flecker gjorde, som hans efternavn kunne indikere efter 14 minutter, da han flækkede en halvflugter i det lange målhjørne efter en hjørnesparkskombination og bragte overraskende hjemmeholdet på 1-0.
Herefter stod der Liverpool på det hele, og chancerne væltede ind for The Reds, som bare ikke kunne få bolden i kassen.
Der skulle derfor et straffespark til Luis Diaz til for at vende tingene for Jürgen Klopp og co., og Darwin Nunez var sikker fra pletten.
Senere kom Luis Diaz så selv på tavlen med målet til 2-1 på et flot oplæg af nyindkøbte Ryan Gravenberch, mens indskiftede Mohammed Salah også ville være med til sidst og lukkede opgøret med scoringen til 3-1.
Tidligere Liverpool-profil med kontant melding: Arsenal kan ikke vinde med RamsdaleDermed blev det altså ikke til den overraskelse, der lå og lurede i kampens første time, og gruppefavoritterne fra Liverpool starter altså deres Europa League-kampagne på optimal vis.