
Historisk: United-defensiv ikke set ringere siden 1978
Manchester United har alvorlige defensive problemer denne sæson, og vi skal 45 år tilbage for at finde en ligeså ringe defensiv.

Det er ikke sjovt at være forsvarsspiller i Manchester United for tiden.
Kamp efter kamp hagler målene ind i United, og det viser sig, at vi skal hele 45 år tilbage i tiden – helt præcist tilbage til 1978 – for at finde en periode, hvor Manchester United har lukket tre mål ind i tre sammenhængende kampe.
Ikke desto mindre er det et faktum, efter at Manchester Uniteds nye målmand Andre Onana har hentet bolden ud af eget net mindst tre gange i hver af de seneste tre kampe. Senest lykkedes det Bayern München at score fire mål mod Manchester United i Champions League-opgøret onsdag aften.

For at gøre ondt værre for de mange United-fans, er det femte kamp på stribe, at modstanderne scorer minimum to gange.
Manchester United har i sæsonens foreløbige seks kampe – fem i Premier League og en enkelt i Champions League – inkasseret hele 14 mål, hvilket er dårligst af alle i Premier League.
Næste opgave for det pressede Manchester United-mandskab er ude mod Burnley på lørdag, hvor både Onana og resten af United-defensiven skal have lukket de huller, der tydeligvis er at finde.
Du kan se Andre Onana droppe fælt i forbindelse med Bayern Münchens første mål, hvis du trykker HER: