Europæisk Fodbold

Frankfurt pligtsejrede i Conference League

Eintracht Frankfurt fik torsdag aften besøg af skotske Aberdeen. Her blev det til en kneben etmåls-sejr til forrige sæsons Europa League-vindere.

Frankfurt spillede mod Aberdeen på hjemmebane i Conference League.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Eintracht Frankfurt havde hjemmebanefordelen og favoritværdigheden mod skotske Aberdeen.

De to hold spillede torsdag aften i Conference League, hvor tyskerne trak sig sejrrigt ud af opgøret med en sejr på 2-1.

Hjemmeholdet kom bedst fra land, og efter 11 minutter udnyttede Omar Marmoush en chance fra straffesparkspletten og scorede til 1-0.

Aberdeen fik dog kæmpet sig tilbage igen. Efter 22 minutter fik gæsternes Dante Polvara udlignet, da han sendte bolden op i målhjørnet.

Herefter blev målscoringen sat på pause indtil anden halvleg, hvor Frankfurt på ny bragte sig foran.

Denne gang var det den tidligere Leeds-forsvarer Robin Koch, der havde sneget sig med frem på en dødbold. Her kunne han let bringe Frankfurt på 2-1 med et hovedstød fra tæt hold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P